Materialerne

Upcycling og zerowaste er den grundlæggende idé med FLOT.

Vi bruger genbrugsmaterialer, deadstock materiale og rester fra andres produktion. Det er som regel små rester, som ville være smidt ud efter tilskæring i produktionen. Her udnytter vi, at vi arbejder et sted, hvor der bliver produceret tekstilprodukter. Når andre er færdige med at skære ud, snupper vi resterne og bruger dem til mindre produkter. Vi får også nogle gange fingrene i deadstock materialer. Deadstock materialerne er fra andre virksomheder, som har materialer til overs. Det kan både være stof og tilbehør. Der kan være flere grunde til, at virksomhederne ikke får brugt deres varer. Det kan både være en rest fra deres egen produktion eller 2. sortering, som de ikke kan bruge, og som derfor kan være på vej på lossepladsen. I mange tilfælde kan vi godt bruge disse varer, da vi i vores mindre produktion har mulighed for at klippe uden om små fejl i stoffet eller bruge tilbehøret på en anden måde.

Som udgangspunkt kommer vi aldrig til at lave store mængder af samme produkt. Selve designet går måske igen, men materialerne vil hele tiden skifte. Derfor skal man også slå til, hvis man bliver vild med et produkt. Det vil som regel aldrig være muligt for os at skabe flere.

Vi arbejder ud fra zerowaste princippet, når vi designer vores produkter. Dvs. at vi begrænser mængden af stof, som går til spilde. Vi laver hellere designet om, end vi kasserer materialer.

Det eneste, som vi nogle gange køber nyt, til vores produktion, er tilbehør og indlægsmaterialer. Det kan være lynlåse, knapper, bånd. Som regel er disse dog også rester fra andre virksomheder.

Vi har valgt ikke at bruge handtags på vores produkter. Vi synes, at de er unødvendigt spild. Oftest vil de kun sidde på varen kort tid efter modtagelsen og derefter ende direkte i skraldespanden. Af samme grund har vi ikke syet vores mærke i alle produkterne. Der er f.eks. ikke et mærke i vores scrunchies. Vi er selv træt af store mærke i sådan nogle ting og ville som regel bare klippe dem af. Den proces har vi sparet jer for, og så sparer vi samtidig mærket.